For ikke så længe siden repræsenterede vi en mor, som på daværende tidspunkt var meget frustreret over, hvordan et møde i Statsforvaltningen var løbet helt af sporet. Sagen var nu endt i det Statsforvaltningen kalder ”det juridiske spor”, hvor der skulle træffes afgørelse. Det var her hun ønskede vores hjælp.
Forinden samarbejdsmødet i Statsforvaltningen
Moderen var egentlig gået i Statsforvaltningen ganske roligt og med en god mavefornemmelse af, at det hele nok skulle ordne sig. Forældrene var jo stort set enige om det meste. Det var bare lige de allersidste detaljer, der skulle falde på plads, blandt andet om på hvilken dag samværet skulle starte. Derfor havde moderen heller ikke taget nogen med sig som støtte eller et ”ekstra sæt ører”. Hun havde forinden mødet slet ikke overvejet, at det kunne blive nødvendigt at have én med sig.
Samarbejdsmødet tog en uventet og uønsket drejning
Mødet viste sig desværre at falde helt anderledes ud, end moderen havde forestillet sig. For det første havde hendes ex-mand ikke oplyst hende om, at han havde valgt at tage en bisidder med. Allerede inden mødet overhovedet var gået i gang, følte moderen sig derfor bag ud på point og pludselig usikker på, hvad ex-mandens dagsorden reelt var. Dernæst viste det sig, at moderens usikkerhed i forhold til ex-mandens dagsorden desværre ikke var uden grund. Ex-manden ønskede nemlig ikke kun at tale om, hvorvidt samværet skulle starte en torsdag eller en fredag. Han ønskede en væsentlig udvidelse af samværet samt en komplet drøftelse af alle ferier og højtider. Det kom fuldstændig bag på moderen og hun blev helt hylet ud af den og fik slet ikke sagt noget af det hun hjemmefra havde tænkt sig. Denne situation ”udnyttede” ex-manden og fik klemt moderen op i et hjørne, hvor hun mistede kontrollen, blev misforstået og fik givet et ret uheldigt billede af sig selv.
Moderen fortalte til os efterfølgende at det ofte sker, at ex-manden præcis lige får trykket på de knapper i hende der gør, at hun får hidset sig op og ikke får sagt det hun gerne vil sige.
Samarbejdsmødet kan ende i det “juridiske spor”
Dette møde var det man med Statsforvaltningens ord kalder for et samarbejdsmøde Det er typisk det møde alle sager starter med. Her forsøger Statsforvaltningen at hjælpe parterne med at tale sig til rette. Lykkes det ikke overgår sagen til det ”juridiske spor”, hvor der i sidste ende skal træffes en egentlig juridisk afgørelse. I indkaldelsen til et sådan samarbejdsmøde står der bl.a., at mødet ikke er et juridisk møde og at man – hvis man vælger at tage en bisidder med – bør informere den anden forælder om dette.
Det er vores oplevelse, at en del forældre, når de læser mødeindkaldelsen, ikke tænker, at det er nødvendigt at gardere sig med en bisidder. Der står jo i indkaldelsen, at samarbejdsmødet har fokus på udfordringerne i forældreskabet og relationen til den anden forælder. Det lyder i manges øre måske lidt ”blødt” og det overrasker derfor, at det rent faktisk kræver en god forberedelse både praktisk og mentalt, fordi det kan få vidtrækkende konsekvenser, som kan være svære på forhånd at overskue. Netop fordi det lyder så ”harmløst” kan det opleves som så voldsomt, når mødet pludselig tager en drejning man ikke havde set komme.
Det gode indtryk er vigtigt
Til samarbejdsmødet vil det typisk være første gang Statsforvaltningen vurderer én som forælder, på godt og ondt. Der bliver taget et kort notat, som mødelederen giver videre til den jurist, der skal afgøre sagen i det juridiske spor. Det er altså rigtig vigtigt, at man også til samarbejdsmødet får skabt det bedste indtryk af sig selv og grundigt har forberedt sig på hvilke aftaler og kompromisser man er I stand til at ville indgå med den anden forælder.
I den konkrete sag fik ex-manden lige præcis trykket på de knapper, der gjorde, at moderen ikke fik tegnet det bedste og mest konstruktive billede af sig selv. Hun virkede snarere en smule uempatisk, vred og meget lidt samarbejdsvillig. Og det fik vidtrækkende konsekvenser for udfaldet af sagen. Moderen der hjemmefra havde troet, at de sammen skulle tale stille og roligt om deres fælles børn befandt sig pludselig midt i orkanens øje, hvor der fløj en masse beskyldninger og uhensigtsmæssigheder hen over bordet. Sagen endte i det juridiske spor, hvor en jurist skal træffe en afgørelse i sagen (på baggrund af oplysningerne i sagen, herunder også notatet fra mødet) – altså et helt andet udfald end det moderen havde forestillet sig.