OM FAMILIERETSHUSET

Familieretshuset er en forvaltningsmyndighed, som hører til under Social – og Indenrigsministeriet. Før 1. april 2019 hed det Statsforvaltningen.

Familieretshuset behandler en række sager om private forhold, blandt andet sager om adoption, separation og skilsmisse, bidrag, forældremyndighed, bopæl og samvær.

Familieretshuset har sin egen lov, nemlig familieretshusloven. Loven beskriver Familieretshusets opgaver og sagsgang.

 

Familieretshusets behandling af sager om forældremyndighed, bopæl og samvær

Familieretshuset vil på baggrund af en ansøgning om ændring af forældremyndighed, bopæl eller ændring/fastsættelse af samvær indkalde forældrene til et møde, enten

Det vil med andre ord sige, at man som ansøger selv er med til at visitere sagen, når man sætter krydser i ansøgningen. Det fremgår ikke ret tydeligt af ansøgningen, at det kan få stor betydning for det videre forløb, hvordan man har afkrydset ansøgningsskemaet.

 

Familiemæglingsmøde

Til et familiemæglingsmøde deltager en børnesagkyndig / forældrerådgiver. Hvis ikke der kan opnås enighed til mødet, vil Familieretshuset med samtykke fra forældrene indhente relevante udtalelser om barnet (f.eks. fra kommunen, sundhedsplejerske, dagpleje, vuggestue, børnehave, skole, SFO, læge, psykolog mv.).

Hvis barnet er 6-7 år og opefter vil det oftest blive indkaldt til en børnesamtale. Herefter vil Familieretshuset indkalde til et opfølgende møde, hvor der gives en tilbagemelding på børnesamtalen, og det undersøges, om der nu kan opnås enighed. Er det ikke muligt, vil en jurist i Familieretshuset efterfølgende træffe en afgørelse.

En afgørelse fra Familieretshuset kan påklages til familieretten, som oftest vil behandle klagesagen på skriftligt grundlag.

 

Udredningsmøde

Til et familieretligt udredningsmøde deltager en jurist samt en børnesagkyndig / forældrerådgiver. Hvis ikke der kan opnås enighed til mødet, vil Familieretshuset med samtykke fra forældrene indhente relevante udtalelser om barnet (f.eks. fra kommunen, sundhedsplejerske, dagpleje, vuggestue, børnehave, skole, SFO, læge, psykolog mv.).

 

Børnesagkyndig undersøgelse

Hvis sagen er meget kompleks kan Familieretshuset beslutte at iværksætte en børnesagkyndig undersøgelse. Undersøgelsen varer typisk 2-3 måneder og udføres af en ekstern psykolog med udgangspunkt i et opdrag (problemformulering) fra Familieretshuset. Undersøgelsen kan være med til at afdække problemstillinger, som er relevante, når sagen skal afgøres.

 

Børnesamtale

Hvis barnet er 6-7 år og opefter vil det oftest blive indkaldt til en børnesamtale. Herefter kan Familieretshuset i nogle tilfælde indkalde til et opfølgende møde for at undersøge, om der nu kan opnås enighed. Er det ikke muligt, vil sagen blive sendt videre til familieretten, hvor en dommer skal afgøre sagen.

En dom fra familieretten kan ankes til landsretten.

 

Samarbejde med kommunen

Familieretshuset skal ved behandling af en familieretlig udredningssag indhente en udtalelse fra kommunen for at se, om kommunen har nogle oplysninger i forhold til barnet. Det sker helt automatisk.

Hvis Familieretshuset under sagens behandling bliver bekymrede for barnet, f.eks. på grund af forældrenes høje konfliktniveau, eller noget barnet udtrykker til en børnesamtale, skal kommunen underrettes. Det kan virke lidt voldsomt, at Familieretshuset sender en underretning til kommunen, men sagsbehandleren har en skærpet underretningspligt.

Kommunen vil efter en underretning indkalde til et partshøringsmøde og evt. også tale med barnet. Disse møder og samtaler har dog et andet formål end ved Familieretshuset. Kommunen skal nemlig vurdere, om der er grund til at være bekymret for barnet og eventuel foretage en børnefaglig undersøgelse (ikke det samme som en børnesagkyndig undersøgelse) med henblik på at undersøge, om barnet eller familien skal tilbydes hjælp eller støtte fra kommunen.

 

Om børnesamtaler og kontaktperson

Når barnet er 6-7 år, vil det blive inviteret ind til en børnesamtale i Familieretshuset. I den forbindelse vil barnet også få tilknyttet en kontaktperson. Hvis barnet ønsker at tale med sin kontaktperson inden en børnesamtale, er det en mulighed. Der kan også afholdes samtaler med kontaktpersonen efter børnesamtalen. Hvad der bliver talt om med kontaktpersonen, er mellem barnet og kontaktpersonen. Der bliver ikke taget notat herfra, men der er naturligvis en skærpet underretningspligt, hvis der kommer bekymrende oplysninger frem fra barnet.

Det kan være en fin løsning for nogle børn at gøre brug af kontaktpersonen. Familieretshuset lover, at det bliver den samme børnesagkyndige, som er barnets kontaktperson, der vil afholde selve børnesamtalen.

Når børnesamtalen er afholdt, vil den børnesagkyndige skrive et notat om samtalen, herunder lave en lille vurdering af barnet, f.eks. om det synes at kunne overskue konsekvenserne af de eventuelle ønsker til ændringer der er fremsat. Det vil oftest også fremgå at notatet, om barnet er i klemme mellem forældrene og om det kan have påvirket barnets udtalelser.

Hvis der er flere søskende, vil den børnesagkyndige tale med dem én ad gangen. Børnene har dog ret til en bisidder, f.eks. en pædagog eller lærer, som de er trygge ved. Det afgørende er, at bisidderen ikke har en interesse i sagens udfald og forholder sig objektivt og støtter barnet. Børns Vilkår har en udmærket bisidderordning. Du kan læse mere om den her: https://bornsvilkar.dk/det-goer-vi/bisidning/

Om selve forberedelsen til børnesamtalen findes en god vejledning her: https://migimidten.dk/boernesamtale

 

Partsrepræsentation/bisidder

Du har ret til – når som helst under en sag i Familieretshuset – at lade dig repræsentere af andre, f.eks. en advokat/professionel partsrepræsentant, en interesseorganisation, et familiemedlem eller en ægtefælle. Vær opmærksom på, at Familieretshuset kan bede om dokumentation for repræsentationsforholdet (fuldmagt).

En partsrepræsentant kan – i modsætning til en bisidder – tale og skrive på dine vegne i sagen, men kan også bare være partsrepræsentant for dig til selve mødet i Familieretshuset.

Det er vigtigt at være opmærksom på, at Familieretshuset er interesseret i at høre forældrenes perspektiver og helst fra deres egen vinkel og ikke igennem et ”talerør”.