SAMVÆR / SAMVÆRSORDNING

Den forælder, som ikke har barnet registreret på sin adresse, er samværsforælder. Modsat er den forælder som har barnet registreret på sin adresse bopælsforælder.

Det er samværsforælderens tid med barnet der reguleres i samværsaftaler – og afgørelser.

Udgangspunktet for samværsordninger beregnes ud fra 14 dages perioder. Tallene betegner antal overnatninger hos henholdsvis bopæls- og samværsforælderen på de 14 dage. Fem overnatninger hos samværsforælderen og ni overnatninger hos bopælsforælderen betegnes en 9/5-ordning.

Men samværet med barnet kan ske på mange forskellige måder. Det kan være alt imellem et kendesamvær (f.eks. et par timer månedligt) til en 7/7 deleordning, hvor barnet er lige meget hos hver forælder.

Som samværsforælder kan du dog aldrig have mere end 7 dages samvær på en 14-dages periode. Det følger nemlig af CPR-loven, at barnets adresse skal være registreret dér, hvor det opholder sig det meste af tiden. I en 7/7 ordning kunne barnet derfor have adresse hos hver af forældrene, men det er for nuværende kun muligt at have adressen registreret ét sted. Læs dog mere om delt bopæl her (indsæt link til underside om bopæl)

 

Samværsforælderens rettigheder

Som samværsforælder har du som udgangspunkt ret til at bestemme, hvad barnet laver under samværet, herunder fritidsaktiviteter i samværsperioden, sengetider, måltider samt hvor barnet opholder sig.

 

Hvis Familieretshuset skal træffe en afgørelse om samvær

Hvis I ikke kan blive enige om en samværsordning, kan samværsforælderen søge om, at Familieretshuset hjælper med at bestemme det.

Hvis Familieretshuset inddrages på grund af uenighed om samværet, vil man oftest i vurderingen af, hvad der er bedst for barnet konkret lægge vægt på:

I den forbindelse bliver I som forældre indkaldt til et møde i Familieretshuset, som anmoder om samtykke til at indhente udtalelser fra skole, institutioner, læge, m.m. Læs mere om Familieretshuset her.

Samværet skal være til barnets bedste, og i nogle tilfælde kan det være nødvendigt, at en tredjepart deltager, eller at der forinden samvær aflægges hårstråstest, urin – eller blodprøver.

Familieretshuset foretager altid en konkret vurdering, idet ingen børn eller familier er ens. I loven er der ikke fastsat et standardsamvær eller minimumssamvær. Mulighederne er mange.

 

Kan man få afslag på samvær?

I særlige tilfælde kan Familieretshuset eller Familieretten afslå at fastsætte et samvær samt ophæve et allerede eksisterende samvær.

Det kan eksempelvis ske i følgende tilfælde:

• længerevarende adskillelse mellem barnet og samværsforælderen
• ustabilitet hos samværsforælderen
• chikane omkring samarbejdet
• samværsforælderen har været voldelig
• barnet ikke ønsker det

 

Barnets alder og dens betydning for samvær

Familieretshuset fremhæver selv i deres vejledning en række hensyn, som tages i betragtning ved valg af samværsordning. Disse hensyn varierer, afhængigt af barnets alder.

Ovenstående hensyn, som ændrer sig fra aldersgruppe til aldersgruppe, illustrerer, hvor vigtigt det er for børn, at I som forældre er åbne for og bevidste om, at samværsordningen ikke er en statisk størrelse, og at den skal udvikle sig i takt med barnet.

Generelt oplever vi en tendens til, at Familieretshuset er mere tilbøjelige til at tale ind i en 7/7 deleordning end tidligere og dermed afviger fra ovenstående vejledning.

 

Aftaler om optrapning af samvær

En optrapningsordning betyder, at samværet med samværsforælderen starter med at være begrænset og derefter langsomt optrappes. Dette kan være en fordelagtig løsning for de helt små børn, samt i situationer, hvor kontakten til samværsforædleren har været afbrudt i længere tid.

Familieretten og Familieretshuset er dog tilbageholdende med at træffe afgørelser ud i tid, idet det kan være vanskeligt, hvis ikke umuligt, at tage afsæt i, hvad der er bedst for barnet om x antal måneder/år.

Vi ser dog jævnligt, at forældre udenom systemet laver aftaler, der inkluderer optrapning, på betingelse af, at samværsordningen fungerer tilfredsstillende.

 

Midlertidige afgørelser om samvær

 

1) Kontaktbevarende samvær

Som samværsforælder har man mulighed for at søge om fastsættelse af midlertidigt kontaktbevarende samvær ved Familieretshuset, hvis kontakten til barnet for nyligt er afbrudt.

Familieretshuset har mulighed for at træffe en midlertidig afgørelse om kontaktbevarende samvær, for at sikre, at barnet bevarer kontakten til samværsforælderen, i de tilfælde hvor forældrene ikke selv kan indgå en aftale.

Familieretshuset skal således træffe en afgørelse hurtigst muligt og inden tre uger efter, at ansøgningen er indgivet.

Det midlertidige kontaktbevarende samvær gælder således, indtil Familieretshuset eller familieretten fastsætter andet samvær, eller forældrene selv indgår en aftale, enten med hjælp fra Familieretshuset eller uden om systemet.

Kontaktbevarende samvær er et minimumssamvær, men det er den bedste løsning, hvis al kontakt med barnet er afbrudt, idet sagsbehandlingstiden er den korteste.

Familieretshuset har imidlertid også mulighed for at fastsætte et andet midlertidigt samvær, hvis de ovenfor skitserede standardiserede rammer ikke er bedst for barnet. Et midlertidigt samvær fastsættes ud fra et skøn, men en afgørelse herom vil ofte have en længere sagsbehandlingstid.

2) Midlertidig afgørelse om samvær

 Som samværsforælder kan man anmode Familieretshuset og familieretten om at træffe afgørelse om midlertidigt samvær. En midlertidig afgørelse kan blandt andet blive aktuel, når der kun er kontakt i meget begrænset omfang med samværsforælderen, eller hvis der er givet afslag på kontaktbevarende samvær.

Et midlertidigt samvær kan også være overvåget for at sikre en kontakt imens sagen undersøges nærmere, men det kan også være for at genetablere en afbrudt kontakt eller undersøge relationen mellem samværsforælder og barnet.

Dette kan være tilfældet i sager, hvor sagsbehandlingen trækker ud, eksempelvis ved en igangsat børnefaglig undersøgelse, eller i en sag om forældremyndighed og bopæl.

Familieretshuset lægger også i midlertidige afgørelser vægt på, hvad der er bedst for barnet.

3) Midlertidig afgørelse om enkeltstående begivenhed

Under behandling af en sag kan der være behov for at bede Familieretshuset eller familieretten om at træffe en midlertidig afgørelse om eksempelvis en kommende ferie, som man ellers ikke kan nå at få afklaret inden en endelig afgørelse eller dom. Det kan give anledning til store konflikter mellem forældrene og usikkerhed for barnet, hvis for eksempel en sommerferie er uafklaret. Derfor giver det god mening at bede Familieretshuset eller familieretten om at træffe en midlertidig afgørelse om dette.

 

Samvær med andre end barnets forældre (§ 20-samvær)

Forældreansvarsloven giver mulighed for, at barnets nærmeste pårørende, som barnet er knyttet til, kan søge om fastsættelse af samvær i de tilfælde, hvor den ene eller begge forældre er afgået ved døden, eller hvis en forælder er ukendt.

På samme måde kan barnets nærmeste pårørende søge om fastsættelse af samvær, hvis der ikke eller kun i yderst begrænset omfang er samvær med den forælder, barnet ikke bor hos.

Bopælsforælderens familie kan ikke søge om samvær, hvis bopælsforælderen lever.

Målet er, at barnet har samme mulighed for at have kontakt med en bedsteforælder på samværsforælderens side i tilfælde, hvor samværsforælderen lever, men ikke er en del af barnets liv, på samme måde som hvis denne forælder er død.

Bestemmelsen henvender sig primært til bedsteforældre, søskende, halvsøskende, onkler og tanter, men også sociale forældre. Anmodningen om fastsættelse af samvær skal komme fra den pårørende. Barnets forældre kan således ikke anmode om fastsættelse af samvær mellem barnet og barnets nærmeste pårørende.

Familieretshuset træffer afgørelse, herunder frekvensen af kontakt, ud fra, hvad der er bedst for barnet, og er barnet over 6-7 år skal der også tages hensyn til barnets egne synspunkter.

 

Erstatningssamvær

Som samværsforælder har man automatisk ret til erstatningssamvær, hvis samværet bliver aflyst af bopælsforælderen.  Erstatningssamværet har man automatisk krav på i den efterfølgende uge i samme omfang, på samme tidspunkt og samme vilkår, som ellers er aftalt. Det er vigtigt, at kravet om erstatningssamvær fremsættes i umiddelbar tilknytning til aflysning af samværet.

Reglerne er til for sikre barnets kontakt med samværsforælderen og for at forebygge aflysninger af samvær i fremtiden.

Samværsforælderen har krav på erstatningssamvær uanset årsag til aflysning. Dette gælder også i tilfælde af sygdom hos barnet.

Automatisk erstatningssamvær gælder dog kun i relation til den løbende samværsordning og ikke ved aftaler om feriesamvær og helligdage.

I kan som forældre altid selv aftale ændringer, når der er behov for det. Reglerne om erstatningssamvær får kun betydning, hvis I som forældre ikke selv kan blive enige om ændringer.

Hvis erstatningssamværet ikke bliver overholdt af bopælsforælderen, og du som samværsforælder ønsker hjælp hertil, skal du kontakte familieretten. Familieretten kan hjælpe med at gennemføre samværet, hvis der i jeres samværsaftale er indsat en tvangsfuldbyrdelsesklausul. Familieretshuset, derimod, kan ikke hjælpe med at få gennemført erstatningssamværet.

 

Feriesamvær

Når I som forældre aftaler en deleordning, er det tilrådeligt samtidig at aftale, hvordan I fordeler ferier og helligdage mellem jer.

Som forældre bestemmer I selv, hvordan I vil planlægge ferierne, under forudsætning af I kan blive enige. I så fald er der uanede muligheder for denne deling. Nogle forældre foretrækker at se barnet i hver ferie og deler derfor alle ferier mellem sig, og andre skiftes til at have en given ferie hvert andet år. I lige år har den ene forælder eksempelvis hele vinterferien, og den anden forælder har hele efterårsferien, og omvendt i ulige år.

Ved aftale om feriesamvær er det – ligesom ved valg af deleordning – relevant at tage barnets alder og tilknytning til samværsforælderen i betragtning. Større børn kan som regel have feriesamvær af længere tids sammenhængende varighed, hvorimod det for små børn kan give mening at dele ferierne op i kortere perioder.

Sommerferien deles oftest mellem forældrene, som skiftes til at have førsteret til at placere ferien, dog med frist inden en given dato. Hvis fristen ikke overholdes, overgår retten til at vælge først til den anden forælder. På den måde sikrer man, at aftalerne kan komme i hus rettidigt.

I forhold til juleaften og nytårsaften er det meget almindeligt, at forældre skiftes hvert andet år til at have barnet henholdsvis juleaften eller nytårsaften.

Kan I ikke nå til enighed?

Hvis I ikke kan blive enige om feriesamvær, kan man som samværsforælder ansøge om fastsættelse af feriesamvær ved Familieretshuset. Familieretshuset vil i første omgang indkalde til et møde, hvor de vil hjælpe jer med at opnå enighed. Hvis det ikke lykkes, kan Familieretshuset eller Familieretten fastsætte samværsforælderens feriesamvær med barnet efter en konkret vurdering. I så fald vil dette fastlagte feriesamvær ligge inden for skolernes ferieperioder, også selvom barnet endnu ikke går i skole. Læs mere her.