BOPÆL / BOPÆLSFORÆLDER

Beslutninger, bopælsforælderen kan træffe

Som bopælsforælder er man den ansvarlige for den direkte daglige omsorg for barnet. Det medfører samtidig, at man har en række rettigheder, som samværsforælderen ikke har.  Bopælsforælderen kan træffe overordnede beslutninger i forhold til barnets daglige liv, uden at skulle involvere samværsforælderen. Man kan f.eks. bestemme hvilken institution barnet skal gå i, om barnet skal gå til skolepsykolog, og hvor i landet barnet skal bo. Ved flytning skal den anden forælder dog varsles seks uger i forvejen. Hvis du som samværsforælder er uenig i flytningen, og ønsker, at barnet i stedet skal bo hos dig, kan du starte en sag ved Familieretshuset.

 

Bopælsforælderens rettigheder ved ferie

Hvis I som forældre ikke kan blive enige om, hvem der skal holde ferie med barnet og hvornår og der ikke er en aftale eller afgørelse, der regulerer ferieperioderne, er udgangspunktet, at bopælsforælderen har ret til at holde ferie med barnet. Ferien skal dog varsles over for samværsforælderen og være indenfor skolernes ferie, da det ellers vil udløse erstatningssamvær. Dertil kommer, at ferien skal være i et rimeligt omfang. En bopælsforælder kan derfor ikke varsle 6 ugers sommerferie med barnet med den virkning at det almindelige samvær bortfalder.

Samværsforælderen har ikke ret til mere samvær end det, der er fastsat ved samværsaftalen. Derfor råder vi altid vores klienter til at tage højde for ferier i samværsaftalen.

 

Økonomi forbundet med bopælsretten

Det har også nogle økonomiske konsekvenser at være bopælsforælder. Det er som udgangspunkt bopælsforælderens ansvar at betale for institutionsplads og fritidsaktiviteter.

Bor barnet minimum 9 ud af 14 dage hos den ene forælder, kan denne forælder få udbetalt hele børne- eller ungeydelsen. Som bopælsforælder kan man også være berettiget til enlig forsørger tilskud og andre offentlige ydelser, lige så vel som man kan være berettiget til at modtage børnebidrag fra den anden forælder. Børnebidrag betales af den anden forælder, og størrelsen afhænger af den betalende forældres indtægt. Bidraget betales månedligt og består af et grundbeløb og eventuelt tillæg. Familieretshuset har en bidragsberegner som er god til at udregne bidragets størrelse. Du kan finde den her: https://familieretshuset.dk/foraeldreansvar/foraeldreansvar/boernebidrag/bidragsberegnerne

 

Delt bopæl

Fra 1. april 2019 kan I som forældre vælge at dele barnets bopæl imellem jer. Delt bopæl kan aftales, uanset hvor meget samvær der skal være. Det er dermed ikke en forudsætning, at I som forældre har en lige deleordning (7/7). En aftale om delt bopæl stiller imidlertid store krav til forældresamarbejdet, idet ordningen kræver enighed om alle beslutninger vedrørende barnet. Den ene forælder vil således ikke have mulighed for på egen hånd at bestemme, hvilken daginstitution barnet skal gå i, eller hvor i landet barnet skal bo. Barnet vil dog fortsat kun have én folkeregisteradresse.

I en aftale om delt bopæl vil forældre kunne lave en geografisk begrænsning, som på den måde sikrer den forælder, der ikke har adressen registreret hos sig. Aftalen kan gå på at skulle den forælder, som har barnets adresse registreret hos sig, varsle en flytning længere væk end et aftalt kilometerantal, så overgår adressen til den anden forælder.

 

Økonomi i forbindelse med delt bopæl

Økonomisk har ordningen den konsekvens, at begge forældre får halvdelen af børne- og ungeydelsen, ligesom der som udgangspunkt ikke vil blive fastsat børnebidrag, da begge forældre opfylder forsørgelsespligten.

Aftalen om delt bopælsret kan kun laves af forældrene. Hverken Familieretshuset eller familieretten kan bestemme, at der skal være delt bopæl. Der er dog mulighed for at få det registreret i cpr via Familieretshuset, men det har ikke betydning.

At have delt bopæl har heller ikke betydning for retten til offentlige ydelser. Aftalen om delt bopæl er en aftale mellem forældrene og har således ikke betydning for, om den forælder, som har barnet registreret på adressen, kan modtage f.eks. boligsikring, enligt forsørgertilskud, delvis friplads mv.

Hvis den ene forælder ønsker at ændre eller opsige aftalen, og I som forældre ikke kan nå til enighed om en anden løsning, kan I starte en sag ved Familieretshuset. Aftalen om delt bopæl vil således have virkning, indtil Familieretshuset eller familieretten har truffet en afgørelse.

 

Samlivsophør og bopæl

Før I går fra hinanden, er I begge bopælsforældre, hvis I deler samme folkeregisteradresse. I det øjeblik den ene forælder flytter fra adressen, bliver den tilbageboende forælder automatisk bopælsforælder.

Bopælssag

Hvis I som forældre ikke kan blive enige om, hvem der skal være bopælsforælder, vil Familieretten i sidste ende kunne træffe afgørelse herom. En bopælssag starter altid ved, at en af forældrene indgiver en ansøgning om bopæl til Familieretshuset. Herefter vil Familieretshuset indkalde begge forældre til et møde, hvor de vil forsøge at hjælpe med at finde en forligsmæssig løsning. Lykkedes dette ikke, vil Familieretshuset oplyse sagen ved at indhente alle relevante oplysninger. Dette sker blandt andet ved indhentelse af udtalelse fra institution/skole og afhængigt af barnets alder, vil barnet også blive hørt. Herefter sender Familieretshuset sagen videre til Familieretten, som træffer en afgørelse.

Afgørelser om bopæl truffet af Familieretten kan ankes til Landsretten.

 

Midlertidig bopæl

I nogle situationer vil det være vigtigt for barnet med en hurtig afklaring omkring hvor barnet skal bo. Det kan for eksempel have betydning for barnets mulighed for at blive i vante rammer, mens bopælssagen kører.

Familieretshuset kan i sådanne særligt hastende situationer træffe en midlertidig afgørelse om, hvor barnet skal bo, mens sagen om bopæl behandles. Der skal generelt meget til at ændre på barnets bopæl under sagen.

Det vil typisk være i alvorlige situationer, hvor barnet ikke får den nødvendige omsorg og tryghed hos bopælsforælderen, eller hvis barnet er i risiko for at lide overlast. Vi oplever det også i situationer, hvor kontakten til den anden forælder afbrydes eller begrænses. Ligeledes kan det blive aktuelt, hvis bopælsforælderen agter at flytte langt væk fra dets nuværende bopæl, mens bopælssagen kører, og samværsforælderen ikke er enig i, at barnet skal flytte med. Er bopælsforælderen først flyttet med barnet, og barnet har startet en ny hverdag, skal der mere til, før Familieretten beslutter, at barnets bopæl skal ændres.

Afgørelser fra Familieretshuset om midlertidig bopæl kan påklages til Familieretten. Familierettens afgørelser om midlertidig bopæl er endelige og kan kun i helt særlige tilfælde ankes til Landsretten.