Definition af psykisk vold
Psykisk vold optræder ofte i sager, der omhandler forældremyndighed, bopæl og samvær. Det optræder, fordi man som forælder fremlægger det som en påstand om, at den anden forælder har udøvet den psykiske vold over for barnet eller medforælderen, eller fordi man som forælder selv anklages for at have udøvet psykisk vold.
Psykisk vold defineres i straffelovens § 243 på følgende måde:
”Den, som tilhører eller er nært knyttet til en andens husstand eller tidligere har haft en sådan tilknytning til husstanden, og som gentagne gange over en periode udsætter den anden for groft nedværdigende, forulempende eller krænkende adfærd, der er egnet til utilbørligt at styre den anden, straffes for psykisk vold med bøde eller fængsel indtil 3 år.”
Straffelovens bestemmelse finder anvendelse mellem ægtefæller, samlever, forældre, søskende, plejeforældre eller andre personer med nær tilknytning til den udsattes husstand, eksempelvis en tidligere ægtefælle.
Læs mere her https://anklagemyndigheden.dk/da/udsat-psykisk-vold
Den mest udbredte partnervold i Danmark
Psykisk vold er den mest udbredte form for partnervold i Danmark. Men volden er vanskelig at skematisere og sætte i tabel. Derfor kan det også være svært at give eksempler på, hvornår der er tale om psykisk vold. Der skal altid foretages en konkret helhedsvurdering, men det kan betragtes som psykisk vold, hvis partneren kontrollerer, hvem den udsatte må ses med, hvilket tøj han/hun skal have på, og hvad han/hun må spise. Det kan også være, at partneren læser den udsattes sms’er og overvåger dennes brug af sociale medier og andre kommunikationsmidler. Partneren kan ligeledes presse den udsatte til at have sex, når han/hun ikke har lyst.
Ofte beror påstanden om psykisk vold på en meget subjektiv vurdering, og det kan være svært at dokumentere. Det bliver derved ofte påstand mod påstand.
Det er vigtigt at sondre mellem, om bølgerne er gået højt i forbindelse med samlivsophævelsen, eller om det har været et mønster over tid, altså ”gentagne handlinger”, eventuelt over ”en periode”. I en samlivsophævelse, hvor følelserne er svære, kan man pludselig opleve nye sider af sig selv eller sin kommende ekspartner.
Krisecentre for mænd
Folketinget vedtog i april 2024 ligestillingsministerens lovforslag om at give voldsudsatte mænd ret til krisecentertilbud på lige fod med kvinder fra 1. juli 2024.
Indtil nu har voldsudsatte mænd og deres børn ikke haft samme mulighed for at tage på krisecenter som kvinder. Lovforslaget sikrer, at mænd, der bliver udsat for partnervold, og deres børn, har mulighed for at få hjælp ved at tage ophold på krisecenter. Yderligere i den forbindelse få ret til psykologhjælp og rådgivning fra kommunen. Den nye lov er således en anerkendelse af, at mænd også kan være udsat for vold og have brug for hjælp.
Ifølge en undersøgelse, som Lev Uden Vold har lavet af voldsudsathed blandt mænd på Herberger og mandekrise-centre, har langt størstedelen af de voldsudsatte mænd, nemlig 73%, været udsat for psykisk vold i form af kontrol. Over halvdelen, 63%, har oplevet nedgørelse, og en tredjedel, 32%, har modtaget trusler.
Idet der er flere mænd, der er udsat for psykisk vold end fysisk vold, anerkender det nye lovforslag således i høj grad, at psykisk vold kan være af samme alvorlige karakter som fysisk vold, og at man skal kunne søge hjælp og tryghed ved krisecentre.
Forskning peger da også på, at psykisk partnervold kan være mere skadende end andre former for vold.
Læs mere her: https://www.digmin.dk/ligestilling/nyheder/nyhedsarkiv/2024/apr/ny-lov-sikrer-ligestilling-af-krisecentertilbud-til-voldsramte-maend-)
Ansøgningsskema ved Familieretshuset – har der været psykisk vold?
Når man som forældre ikke kan blive enige om samvær, bopæl eller forældremyndighed og ønsker Familieretshusets hjælp, skal man som det første udfylde et ansøgningsskema, som Familieretshuset anvender. I disse skemaer bliver forældrene blandt andet bedt om at tage stilling til, om der har været psykisk vold.
Det er dog et begreb, som mange ikke kender definitionen af, og afkrydsning af, at der har været psykisk vold, kan få store konsekvenser for sagens videre behandling. Psykisk vold er nemlig en risikofaktor, som medfører, at sagen skal behandles som en rød sag (§7-sag) i det familieretlige udredningsspor, hvilket betyder, at sagen som udgangspunkt har kurs mod familieretten.
I 2023 modtog Familieretshuset 9359 ansøgninger, og i 2765 af sagerne påstod forældre, at de havde været udsat for psykisk vold, svarende til 29%. Der var sket politianmeldelse i 497 af disse sager, svarende til 5% af samværssagerne, og underretning til kommunen i 1094 af sagerne, svarende til 10%.
Psykisk vold mellem forældrene
Som forældre skal man være påpasselig med, at psykisk vold ikke bliver altoverskyggende i en sag ved Familieretshuset, der bør have fokus på børnene. Psykisk vold mellem forældrene bør kun inddrages i sagerne, hvis der er grund til at antage, at børnene bliver påvirket af volden. Det kan for eksempel være tilfældet, hvis de begynder at kopiere den skadende adfærd. Det er naturligvis en anden sag, hvis den psykiske vold udøves direkte mod børnene.
Se vores anmeldelser