Baby på ”kontrakt”

Vi lever i en tid, der i stigende grad søger at imødekomme den enkeltes frihed til at vælge sin egen livsbane. Vi møder hos os flere og flere klienter i forskellige familiekonstellationer. Ifølge Danmarks Statistik findes der i Danmark 37 forskellige familieformer. Over for dette står stadig biologien, som trods alt dikterer nogle håndfaste begrænsninger, herunder den biologiske mands muligheder for at få et barn uden hjælp fra en kvinde.

I dag er det muligt at finde andre par eller singler at starte en regnbuefamilie med over nettet. Regnbueforældre er en betegnelse for personer, der aftaler forældreskab, men uden at være partnere. Vi erfarer i stort set samtlige ”regnbuesager”, at folk, for at forberede og sikre sig så godt som muligt i tilfælde af uoverensstemmelser, indgår en ”kontrakt” inden barnet skabes eller fødes.

Kontrakt om et barns liv?

Vi har set et utal af ”kontrakter” mellem vordende forældre, hvor der tages stilling til alt mellem himmel og jord: hvilken kost skal den gravide kvinde indtage under graviditeten, må faderen deltage i fødslen, hvor længe skal barnet ammes, skal barnet ammes, skal bleerne være økologiske eller ikke økologiske, hvor tæt skal forældrene bo på hinanden, hvor meget skal fædrene komme på besøg hos mødrene i den første tid, hvilken type vuggestue skal barnet i, hvornår skal barnet starte på skemad, hvor meget barsel skal hver forældre tage, hvordan skal samværsordningen se ud på den lange bane osv. osv.

Der er ingen grænser for, hvor meget forældre ønsker og er villige til at indgå en ”kontrakt” om. Når vi i dette blogindlæg vælger at sætte aftale og kontrakt i citationstegn, så er det fordi, at de kontrakter eller aftaler mange indgår med de bedste intentioner, ikke i virkelighedens verden fungerer som egentlige dokumenter, man kan støtte juridisk ret på. Og det er det, der er det ulykkelige.

Det er ikke muligt at indgå en juridisk gyldig aftale omkring et ufødt barns liv og regne med, at det er det, der står i ”kontrakten”, der kommer til at gælde. Vi møder rigtig mange forældre, der kommer frustrerede til os, med deres udførlige ”kontrakter” i håbet om, at vi kan tage ”kontrakten” med ind i Familieretshuset og støtte ret på den. Det kan man ikke. Af den grund er det naturligvis en meget stor frustration for den forælder, der må sande, at den ”kontrakt” man indgik om noget så betydningsfuldt som ens barn, ikke er meget værd set med juridiske briller.

Ingen juridisk betydning

Når man ikke kan lave ”kontrakter” om et kommende forældreskab, så er det fordi, at en kontrakt aldrig vil kunne tage højde for det enkelte barns behov. Ideelt set er det naturligvis fornuftigt, at forældre med et ofte meget beskedent kendskab til hinanden, noterer sig nogle ønsker eller hensigter med forældreskabet. At forventningerne afstemmes. Det vil kunne medvirke til, at man kan huske hinanden på, hvorfor det var, man valgte at få et barn med den anden når og hvis uenighederne opstår. Men sat på spidsen, så er de nedfældede ord ikke meget mere værd end det papir de er skrevet på. At få et barn med en ”ukendt” person kan i bund og grund alene baseres på tillid – præcis som i andre familier, hvor man heller ikke normalt indgår skriftlige aftaler om, hvem der gør hvad, hvornår og hvordan i forhold til et ufødt barn.

Det er meget hjerteskærende at skulle fortælle forældre, at den aftale de har indgået, ikke giver dem de rettigheder, de havde forventet. I mange sager er det selve den indgåede ”kontrakt”, der gav forældrene modet til at kaste sig ud i relationen og planlægge en graviditet med et relativt ukendt menneske. Og så står man der, med en hel masse bristede forventninger, et højt konfliktniveau og ikke mindst et levende barn man skal kunne enes om. Det er enormt overvældende for de fleste.

Barnets tarv trumfer “kontrakter”

Der skal ikke være tvivl om, at man skal anerkende ønsket om reproduktion hos alle. Men at det altoverskyggende hensyn altid skal og må være hos barnet. Og derfor kan man aldrig lave en ”kontrakt” om et ufødt barn. Der er jo ingen der ved, hvad det er for et barn man får. Hvordan reagerer forældrene ved pludselig at have fået ansvaret for et levende væsen? De følelser kan aldrig sættes på formel. Det er en dynamisk proces at få et barn og et forældreskab vil altid skulle kunne rumme dette.