I disse dage er der meget fokus på den måde krisecentrene bliver brugt i nogle sager om samvær og bopæl. Vi er benyttet som faglig ekspert i podcasten ”Barn med den forkerte” og har yderligere siddet og live-blogget i forbindelse med dokumentaren på TV2 ”Spillet om børnene”.
I familieretlige sager, hvor der opstår høje konfliktniveauer mellem forældre, ser man i stigende grad, at krisecentre bliver inddraget. Det sker ofte i sager, hvor den ene forælder påstår vold, mens den anden oplever, at der alene er tale om en eskaleret konflikt. Denne udvikling har skabt den voksende debat om brugen af krisecentererklæringer og deres vægt i afgørelser om samvær og bopæl. Med dette blogindlæg vil vi gerne sætte fokus på forskellen mellem at være konfliktramt og voldsramt, samt hvordan brugen af krisecentererklæringer kan påvirke samværssager.
Krisecentre hjælper voldsramte – men bruges også i konfliktsager
Krisecentrenes primære opgave er at tilbyde midlertidigt ophold i trygge rammer, hvor man kan få støtte til at bearbejde oplevelserne og genopbygge et liv uden vold.
Vi oplever dog, at krisecentre i stigende grad er blevet en faktor i familieretlige konflikter, hvor opholdet kan få betydning for vurderingen af samværet, forældremyndighed og bopæl.
Konflikt eller vold? En væsentlig forskel med store konsekvenser
Der er en markant forskel mellem at befinde sig i en konflikt og at være udsat for vold. Vold defineres bredt som handlinger, der forvolder fysisk, psykisk, seksuel eller økonomisk skade eller frygt. Konflikt handler derimod om uenigheder, hvor begge parter kan have en rolle i, at konflikten vedligeholdes eller eskalerer.
Problematikken opstår, når forældrekonflikter i skilsmissesager eskalerer i en grad, hvor krisecenteret bliver bragt ind i billedet, selvom der ikke foreligger beviser for vold. Her bliver grænsen mellem konflikt og vold uklar, og det skaber udfordringer i forhold til både retssikkerhed og hensynet til børnene.
Krisecentererklæringens rolle i familieretlige afgørelser
I sager om kontaktbevarende samvær er det praksis, at Familieretshuset skal træffe afgørelse inden for fire uger. Dette krav betyder, at afgørelser i nogle tilfælde baseres på krisecenterets erklæring alene, uden at den anden part – ofte faderen – får mulighed for at blive partshørt, inden afgørelsen træffes.
Det medfører, at krisecentererklæringer får en væsentlig vægt i afgørelsen, selvom erklæringerne alene bygger på den forælder, som opholder sig på krisecenteret, og dermed ikke nødvendigvis er underbygget af politianmeldelser, lægeerklæringer eller andre former for dokumentation. Denne praksis rejser hos os bekymringer om retssikkerheden – især for faderen der ikke har mulighed for at komme med en reel modvægt til sådan en erklæring.
Fædres oplevelse af systemet
Mange fædre oplever, at de reelt står uden rettigheder, når moderen og børnene opholder sig på krisecenter. I denne periode vil de fleste fædre blive afskåret fra kontakt med børnene, og processen med at få genetableret samvær kan tage måneder. Det skaber frustrationer og følelsen af at være retsløs, særligt når der ikke foreligger politianmeldelser, men alene en krisecentererklæring.
Mange fædre ønsker at føre injuriesager som reaktion på påstande i krisecentererklæringer. Hos Skilsmissebarnet fraråder vi det altid, da det ofte har den modsatte effekt og eskalerer konflikten yderligere, til skade for børnene. Vi beder altså faderen om at være den ”fornuftige”. Det kan være en svær kamel af sluge for mange, når man i den grad føler sig uretfærdigt behandlet.
Retssikkerhed og manglen på bevisførelse
Et centralt kritikpunkt i brugen af krisecentererklæringer er, at vold kan påstås uden egentlig bevisførelse. Dermed bliver krisecentererklæringer en undtagelse fra almindelige retsprincipper, hvor udgangspunktet ellers er, at man er uskyldig, indtil andet er bevist. I praksis medfører det, at alene moderens oplysninger lægges til grund for afgørelser, uden kritisk modspil.
Dette udfordrer principperne om ligebehandling og retssikkerhed og skaber ulighed mellem forældrene – især i sager med helt små børn, hvor mødrene i forvejen står stærkere, da de ofte anses som primære omsorgspersoner.
Lovgivningens rolle: Forældreansvarsloven §29B
Med ikrafttrædelsen af Forældreansvarsloven §29B i starten af 2024 blev vægten af krisecentererklæringer yderligere forstærket. Loven pålægger Familieretshuset at tillægge krisecentererklæringer øget betydning ved vurderingen af, om der skal gives samvær.
Skilsmissebarnet har sammen med andre eksperter og fagfolk peget på, at lovgivningen utilsigtet har skabt et incitament til, at krisecenterophold kan bruges strategisk i samværssager. Uden krav om politianmeldelse eller andre objektive beviser kan opholdet på krisecenter alene ændre samværsforhold, hvilket rejser spørgsmål om lovens hensigt og retssikkerhed.
Mangel på sammenhæng i sager med krisecentererklæring koster dyrt for børnene
Debatten om krisecentre og deres rolle i familieretlige sager er ikke ny, og problemstillingerne har været genstand for både førnævnte dokumentarudsendelse ”Spillet om børnene” og bl.a. podcasten ”Barn med den forkerte” på Podimo, som er en af de mest lyttede podcast i 2025. Problemet er komplekst, fordi flere aktører – krisecentre, Familieretshuset, politi, kommune og domstole – arbejder parallelt, men ikke nødvendigvis koordineret.
Hos Skilsmissebarnet efterlyser vi bl.a. systemiske løsninger, hvor krisecentererklæringer indgår som en del af en samlet vurdering, men hvor de ikke i sig selv kan danne grundlag for afgørelser uden yderligere oplysning. En mere systematiseret visitering på krisecentrene, hvor der også spørges ind til eventuelle igangværende samværskonflikter, kan være en vej frem.
Tiden som fjende i højkonfliktsager
I højkonfliktsager er tid en kritisk faktor. Lange sagsforløb kan forværre konflikten, og den part, der holder konflikten i kog, kan paradoksalt nok ende med at få fordel af den langsomme sagsbehandling. Derfor er det afgørende, at sager om samvær og krisecenterophold bliver prioriteret og behandlet hurtigt, men samtidig grundigt og retssikkerhedsmæssigt forsvarligt.
Hvad bør der gøres?
Der er behov for flere konkrete tiltag, hvis retssikkerheden skal styrkes, og børnene beskyttes mod at blive ofre for konflikter:
- Krisecentererklæringer skal indhentes og anvendes som supplement, ikke som primær dokumentation.
- Partshøring af begge forældre bør være obligatorisk, før der træffes afgørelser, også i forbindelse med kontaktbevarende samvær.
- Krisecentrene bør arbejde med bedre visitering så konteksten tydeliggøres.
- Lovgivningen bør justeres, så incitamenterne til at bruge krisecentre strategisk i samværssager minimeres.
- Politikere og lovgivere bør i højere grad inddrage fagfolk og forældre i udviklingen af ny praksis og lovgivning.
Konklusion
Forskellen mellem at være konfliktramt og voldsramt har store konsekvenser i familieretlige sager. Når krisecentre bliver brugt i sager, hvor der ikke nødvendigvis er tale om vold, men om eskalerede konflikter, svigter systemet både børn og forældre.
Det er afgørende, at debatten om krisecentre og deres rolle i samværssager bliver nuanceret, og at lovgivning og praksis tilpasses, så både retssikkerheden og børnenes tarv bliver sikret. Der er behov for handling – ikke mindst fordi børnene i sidste ende står tilbage som de største tabere, når konflikten får lov at fylde mere end løsningen.
Skilsmissebarnet kan hjælpe dig videre
Hvis du som forælder selv står midt i en konfliktfyldt skilsmisse, hvor krisecenteret pludselig bliver en del af din sag, kan det være svært at finde rundt i systemet og forstå, hvad dine rettigheder er. Mange forældre oplever usikkerhed og frustration, når de står over for krisecentererklæringer, midlertidige afgørelser og manglende samvær med deres børn. Hos Skilsmissebarnet har vi meget erfaring med at hjælpe forældre, der står i disse komplekse situationer. Vi tilbyder uvildig rådgivning, viden om lovgivning og støtte til at navigere i de svære familieretlige processer. Uanset om du har brug for sparring, faglig støtte eller et sted at blive hørt, kan vi hjælpe dig med at få overblik og finde de rette veje videre – både for dig og for dine børn.
Se vores anmeldelser