Skip to main content

OM FORÆLDREMYNDIGHED , BOPÆL OG SAMVÆR

Der er mange begreber i spil og det er vigtigt at forstå dem, hvis man står overfor en sag i Familieretshuset. På denne side giver vi dig et overblik over de vigtigste.

I forbindelse med samlivets ophør skal det besluttes, hvordan rammerne for barnet skal være fremover. Mange forældre bliver selv enige og indgår både mundtlige og skriftlige aftaler om forældremyndighed, bopæl og samvær. Hvis ikke man kan blive enige, kan det blive nødvendigt at kontakte Familieretshuset.

Om Familieretshusets behandling af sager

Familieretshuset vil på baggrund af ansøgningen indkalde til et møde, enten

  • ”Familiemægling” (§6-møde/også kaldet det gule spor) – hvis ikke der er oplyst om risikofaktorer i ansøgningen
  • ”Familieretligt udredningsmøde” (§7-møde/også kaldet det røde spor) – hvis der er oplyst om risikofaktorer (vold, psykisk sygdom eller misbrug) i ansøgningen

Til et familiemæglingsmøde deltager en børnesagkyndig / forældrerådgiver. Hvis ikke der kan opnås enighed til mødet, vil Familieretshuset med samtykke fra forældrene indhente relevante udtalelser om barnet (f.eks. fra kommunen, sundhedsplejerske, dagpleje, vuggestue, børnehave, skole, SFO, læge, psykolog mv.). Hvis barnet er 6-7 år og opefter vil det oftest blive indkaldt til en børnesamtale. Herefter kan Familieretshuset i nogle tilfælde indkalde til et opfølgende møde for at undersøge, om der nu kan opnås enighed. Er det ikke muligt, vil en jurist i Familieretshuset efterfølgende træffe en afgørelse.

En afgørelse fra Familieretshuset kan påklages til familieretten, som oftest vil behandle klagesagen på skriftligt grundlag.

Til et familieretligt udredningsmøde deltager en jurist samt en børnesagkyndig / forældrerådgiver. Hvis ikke der kan opnås enighed til mødet, vil Familieretshuset med samtykke fra forældrene indhente relevante udtalelser om barnet (f.eks. fra kommunen, sundhedsplejerske, dagpleje, vuggestue, børnehave, skole, SFO, læge, psykolog mv.). Hvis barnet er 6-7 år og opefter vil det oftest blive indkaldt til en børnesamtale. Herefter kan Familieretshuset i nogle tilfælde indkalde til et opfølgende møde for at undersøge, om der nu kan opnås enighed. Er det ikke muligt, vil sagen blive sendt videre til familieretten, hvor en dommer skal afgøre sagen.

En dom fra familieretten kan ankes til landsretten.

Om forældremyndighed, bopæl og samvær

Begreberne ”Forældremyndighed, bopæl og samvær” bliver brugt i flæng, men særligt ”Forældremyndighed” giver anledning til mange misforståelser og desværre bliver en del forældremyndighedssager startet op i Familieretshuset på et ”forkert” grundlag og med risiko for unødvendig konfliktoptrapning.

Skemaet nedenfor (fra vejledningen til forældreansvarsloven) er godt til at skabe overblik over begreberne og hvad man kan være med til at beslutte, når man har del i forældremyndigheden, er bopæls – eller samværsforælder.

Forældremyndighed Bopælsforælder

Samværsforælder

Værgemål (beslutninger vedr. barnets økonomi) Direkte daglig omsorg Afgørelser, der relaterer sig til samvær – direkte omsorg
Væsentlig medicinsk behandling og væsentlige indgreb Daginstitution Fritidsaktiviteter
Skolevalg, videreuddannelse og SFO/skolefritidsordning Fritidsaktiviteter
Risikobetonet fritidsaktivitet

(motorsport, boksning, dykning mv.)

Flytning indenlands

(varsel minimum 6 uger inden flytning)

Flytning udenlands Skolepsykolog
Navnevalg / navneskift Børnesagkyndig rådgivning
Religiøse forhold
Pas

Det at have fælles forældremyndighed betyder altså, at man skal kunne blive enige om de mest overordnede beslutninger på vegne af barnet.

Hvis det er aftalt, at der skal være ”delt bopæl” betyder det, at I skal kunne være enige om de beslutninger, som bopælsforælderen kan beslutte. Ved ”delt bopæl” kan der aftales en geografisk begrænsning.

Fælles forældremyndighed er udgangspunktet 

Udgangspunktet er, at fælles forældremyndighed fortsætter, når forældre ophæver samlivet.

Ved uenighed om forældremyndigheden kan en ansøgning sendes til Familieretshuset. Ved fortsat uenighed dér, kan sagen sendes videre til familieretten. Hér vil en dommer vurdere, om der er grundlag for at ophæve den fælles forældremyndighed – og der skal rigtig meget til.

Uanset forældremyndighed har barnet ret til samvær

 Uanset om der er fælles forældremyndighed eller ej, har barnet fortsat ret til kontakt til den forælder, som det ikke bor sammen med – altså samværsforælderen. Det vil med andre ord sige, at forældremyndighed ikke påvirker barnets ret til samvær. En forælder uden del i forældremyndigheden kan til eksempel have en 7/7 ordning med barnet. Og omvendt kan en forælder med fælles forældremyndighed være i en situation, hvor samværet er ophørt med barnet.

Barnets bopæl

Dér, hvor barnets adresse er registreret, har det bopæl. Bopælsforælderen er derved den af jer, der deler adresse med barnet. Barnets adresse skal være registreret dér, hvor det fysisk og faktisk opholder sig det meste af tiden. Hvis I har aftalt en 7/7 ordning, kan adressen være registreret enten hos den ene eller den anden forælder. Hvis I har en 9/5 ordning, skal barnets adresse være registreret dér, hvor det opholder sig i de 9 dage.

Bopælsforælderen

  • modtager post, herunder regninger, fra det offentlige vedr. barnet
  • vil oftest stå for kontakten til læge, tandlæge, sundhedsplejerske mv.
  • skal sørge for forsikring til barnet
  • kan være berettiget til enlig forsørger tilskud og andre offentlige ydelser
  • kan være berettiget til at modtage et børnebidrag fra den anden forælder (børnebidrag)
  • kan vælge institutionsplads

Samvær

Den forælder, som ikke har barnet registreret på sin adresse, er samværsforælder. Samværsforælderen kan have samvær med barnet på mange forskellige måder. Det kan være alt imellem et kendesamvær (f.eks. et par timer månedligt) til en 7/7 deleordning.

Samværet skal være til barnets bedste og indimellem er det nødt til at være på vilkår af eksempelvis en tredjepart der deltager, eller at der forinden samvær aflægges urin – eller blodprøver. Mulighederne er mange.

Hvis Familieretshuset inddrages på grund af uenighed om samværet, vil man oftest i vurderingen af, hvad der er bedst for barnet konkret lægge vægt på:

  • barnets alder
  • særlige forhold vedr. barnet
  • særlige forhold vedr. forældrene
  • hvad er barnet vant til
  • konfliktniveauet
  • afstand mellem forældrenes bopæle