Skip to main content

Kurv

Forleden havde jeg en snak med en kunde, som satte en masse tanker i gang.  Hun var midt i sin skilsmisse og fortalte, hvordan det hele føltes som en fiasko og hvor svært og skamfyldt det var at skulle fortælle venner og familie, at man ikke klarede den – at man måtte give op.

Det forstod jeg godt. Og sådan er der rigtig mange, der har det. Den der følelse af fiasko sidder dybt i mange, der går gennem en skilsmisse. Men derefter fortalte kunden om sit ægteskab – inden skilsmissen. 12 rigtig gode år havde de haft sammen med mange dejlige oplevelser, 2 skønne børn og utællelige minder for resten af livet.  Dette efterfulgt af en tid, hvor det blev klart, at hun og hendes eksmand var gledet fra hinanden. Fiaskoen var en realitet. Eller var den nu også det? Jeg fortalte hende, at jeg synes, at det lød som om, at det havde været et rigtigt dejligt ægteskab. Mindst 12 succesfulde år – for nu at blive i succes/fiasko billedet. Et langt og godt forhold, som de begge ikke ville være foruden og som også gennem børnene vil og skal fortsætte bare i en anden form. Set i det lys kunne hun altså også vælge at se sin skilsmisse som afslutningen på et godt ægteskab – i stedet for at se det som en fiasko.

Det er naturligvis klart, at mange skilsmisser er resultat af svigt eller problemer, der gør, at det kan være svært at få øje på den gode historie. Det skal jeg på ingen måde forklejne. Men det er en tanke værd, om man kan se det fra en anden vinkel. Bare fordi et forhold slutter, betyder det ikke, at det har fejlet, eller at vi har fejlet. At der ikke nødvendigvis er nogen skam i at blive skilt, at man kan finde en ny relation til den man engang elskede og tro på, at vi gennem ægteskabet har lært hinanden noget vigtigt.

På trods af at ca. halvdelen af alle ægteskaber opløses ved skilsmisse og at det egentlig er ret ”normalt” at gå fra hinanden, så er der fortsat mange, der har det som min kunde ovenfor. Når budskabet om skilsmissen når familie og venner, vil mange få et trist ansigtsudtryk med hængende mundviger. Set i forhold til selve vielsesritualet  ”til døden jer skiller” er det da også et brud på det man lovede hinanden og ikke det, der var meningen. 

Skilsmisseselfie?!

”Skilsmisse” har altså ofte en meget negativ klang og det er naturligt nok. Men tænk om man kunne se den anden historie; Den om, at der for langt de flestes vedkommende har været gode tider, gode år med masser af mindeværdige oplevelser og også sætte en dyd i at fortælle denne side af historien, når man overfor sig selv og andre fortæller om sin skilsmisse.

Det er der faktisk en masse skilsmissepar, der tager helt bogstaveligt i en ny trend fra USA kaldet #divorceselfie. Skilsmissepar markerer deres skilsmisse ved at vise omverden, at nok er vi blevet skilt, men der er også noget godt i det. Mange af billederne er akkompagneret af varme og respektfulde beskeder, der beskriver den gode tid de har haft sammen og ofte, hvordan de vil fokusere på det gode samarbejde om børnene.

Du kan selv opleve trenden på Instagram her https://www.instagram.com/explore/tags/divorceselfie/?hl=en og læse mere om den på Bored Panda : http://www.boredpanda.com/divorce-selfies/

Det kan i nogles øre nok lyde lidt for muntert, når nu man er blevet forladt og ikke selv har valgt at skulle skilles. Det er klart, at ”selfies”- trenden må antages at være startet af ægtefolk, som i enighed har taget beslutningen om at gå fra hinanden. Der er man følelsesmæssigt tættere på hinanden og derved også i stand til at kunne se det ”fine”, ”hyggelige” eller ”skæve” i en skilsmisse-selfie.

Ikke desto mindre giver det anledning til nogle refleksioner over den måde vi (50 % af ægtefolk) afslutter et fælles kapitel af vores liv på. Trenden indikerer jo en respekt om ægteskabet og afslutningen af samme og en anderkendelse af, at man har haft noget godt sammen, som ganske vist er slut nu, men det var ikke en fiasko. Det er jo på mange måder positivt, hvis man kunne få vendt opfattelsen – om ikke andet, så bare en smule.

Ikke mindst ville det være godt for skilsmissebørnene hvis deres forældre i højere grad kunne se bruddet med hinanden som noget andet end en fiasko. Mere som et kapitel af deres liv – et kapitel fyldt med gode oplevelser og noget der førte noget ganske dyrebart med sig – nemlig børnene. Kapitlet er nu slut – måske forseglet med en selfie? – men ikke mislykket. Det er fantastisk vigtigt for barnet at mærke, at mor og far stadig respekterer hinanden og er hinanden taknemmelige for, hvad man har haft sammen, og at man fortsætter næste kapital sammen – blot i en anden form end ægteskabet. Nu er man forældre sammen. Det er en vigtig følelse for et barn, at de to mennesker det elsker allerhøjest, respekterer hinanden og den historie, der har skabt dem.

Charlotte Trolle

Juridisk rådgiver og ejer af Skilsmissebarnet.

Leave a Reply