Gode intentioner er gode, gode aftaler er endnu bedre

”Det klarer vi hen af vejen…..”

Vi oplever ind imellem (og heldigvis) forældre i god dialog om samvær, enten i privat regi hos os eller til møder i Statsforvaltningen. Det er jo rigtig dejligt, når begge forældre er optimistiske i forhold til det fremadrettede samarbejde om barnet, herunder forventninger om, at ikke alt behøver at være detailreguleret.

Ikke desto mindre ærgrer det os at konstatere, at mange konflikter alligevel opstår, fordi aftalerne er for ”løse”. På trods af de bedste intentioner kan det alligevel gå galt – selv om mindre detaljer.

Løse samværsaftaler

Forleden var vi til møde i Statsforvaltningen og fordi forældrene lykkedes med at aftale det løbende samvær, blev der fra Statsforvaltningens side lagt op til, at aftaler om jule- og nytårssamvær blot kunne noteres sådan, at forældrene skiftes til at holde enten jul eller nytår. Det ville altså være op til forældrene selv at aftale nærmere og konkret fra år til år, hvordan det skulle tilrettelægges. Det lyder jo umiddelbart godt at give ansvaret tilbage til forældrene, der tilsyneladende gerne vil samarbejde, i hvert fald lige nu.

Hvornår deler vi børnene i julen?

Problemerne opstår i praksis, når julen nærmer sig og forældrene ikke kan blive enige om, hvor lang ”juleperioden” og ”nytårsperioden” er. Hvornår skiller det? Det er ikke helt uvæsentligt i forhold til de mange planer mange mennesker har for julen. Traditioner skal passes i videst muligt omfang og familiemedlemmer må ikke skuffes. Alle vil gerne have børnene med til det hele og her starter kampen. Er det fx rimeligt, at den der ikke skal holde selve juleaften sammen med børnene, så har mulighed for at holde ”jul” med børnene den 23. december i stedet? Og er vi i det hele taget enige om, hvor mange juleaftener vores børn skal have?

Berettigede forventninger

Forældrene med de gode intentioner har begge indrettet sig efter at kunne have børnene med til julefrokost i hver deres familie den 26. december. Samværsforælderen, som i det pågældende år, skulle have børnene i julen kan have en berettiget forventning om, at julen også omfatter den 26. december, og bopælsforælderen kan have en forventning om, at når man har børnene i julen inkluderer dette ikke også alle de efterfølgende juledage. Kan forældrene ikke selv løse denne konflikt, risikerer uenigheden at eskalere til en reel konflikt, og så er julefreden ødelagt. Det er synd for børnene.

Bopælsforælderen kan skære igennem

Juridisk set vil en bopælsforælder med så løs en aftale kunne diktere, at julesamværet slutter eksempelvis den 25. december og derved udnytte sin status som bopælsforælder til at sætte foden ned og bestemme. Dette kan – med rette – udløse en konflikt, fordi aftalen jo var formuleret sådan, at forældrene skulle være enige om at dele julen. Pludselig bliver denne konflikt symbolet på den skæve magtbalance forældrene imellem – for hvorfor kan den ene diktere noget overfor den anden? Det kan føles meget urimeligt.

Hvis nu bare aftalen havde været formuleret sådan, at julesamvær eksempelvis starter den 23. december kl. 10 og slutter den 26. december kl. 10, så ville der aldrig opstå en konflikt om, hvem der havde ret til at tage børnene med til julefrokost den 26. december. Til gengæld ville det stadig stå forældrene frit for at tilrettelægge de bedst mulige løsninger fra år til år, da der ikke er krav om at holde sig til en detaljeret aftale. Den er bare rar at have liggende i skuffen i det tilfælde, der ikke kan opnås enighed. På den måde sikrer man ikke alene at konflikterne mellem forældrene minimeres, man sikrer også, at børnene ved, hvordan julen er planlagt og at de på den måde i god tid ved hvad de skal hvornår. Og så gælder dette med de præcise aftaler jo ikke kun julen – men også alle de andre ferier og helligdage.

Præcise aftaler er forebyggende

Det er derfor vores klare anbefaling, at der bør nedskrives så præcise aftaler som muligt, så ingen er i tvivl om, hvad der skal ske. Dette betyder ikke, at de gode hensigter ikke er vigtige, for det er de. Hensigten bør i stedet være, at man forsøger at samarbejde bedst muligt inden for rammerne af nogle gode præcise aftaler. Det kan spare én for potentielle konflikter, hvilket uden tvivl er det bedste for samarbejdet og dermed også børnene.

Læs mere her om gode aftaler for børnene i julen