Delt bopæl – er det noget vi leger?

Vi får mange henvendelser i øjeblikket om delt bopæl, som det nye skilsmissesystem, der træder i kraft den 1. april 2019, åbner op for.

En del af de forældre, der retter henvendelse, udtrykker et håb og et ønske om, at netop den delte bopæl vil kunne løse mange af deres problemer. Dette fordi de har en forhåbning om, at de på den måde vil føle sig mere ligeværdige i deres forældreskab. Andre forældre har på rygtebasis hørt om, at ”delt bopæl” bare er noget vi leger, fordi der jo stadig er én ”rigtig” bopælsforælder.

Så hvad betyder delt bopæl egentlig? Det vil vi her forsøge at forklare.

Tvungen delt bopæl

For alle forældre (ægtefæller og ugifte), der går fra hinanden efter den 1. april 2019, kommer følgende til at gælde:

Hvis forældrene ikke er enige om barnets fremadrettede bopæl, vil der i forbindelse med samlivsophævelsen – skabes ro om barnets bopælsforhold gennem en kortere overgangsperiode på 3 måneder, hvor:

• Barnet bliver hos den forælder, der bliver boende i det tidligere fælles hjem
• Der etableres delt (tvungen) bopæl for barnet i perioden og forældrene kan ikke søge om at få bopælen tillagt i denne periode.
• Forældrenes beslutning om barnets endelige bopæl udskydes til efter udløbet af perioden.
• Forældrene tilbydes børnesagkyndig rådgivning og konfliktmægling.

Der er dog visse undtagelser, hvor den tvungne delte bopæl ikke etableres, f.eks. når begge forældre fraflytter adressen eller når afgørende hensyn til barnet taler imod.

Det er dog vigtigt at være opmærksom på, at denne tvungne delte bopæl kun er gældende mellem forældrene. Den tvungne delte bopæl har derfor ikke betydning i forhold til offentlige ydelser og barnets bopælsregistrering. Her gælder den samme regel om, at barnet skal registreres på den bopæl, hvor det fysisk og faktisk opholder sig det meste af tiden (CPR lovens § 8).

Aftalt delt bopæl

Endvidere bliver det med de nye regler muligt for enige forældre at dele barnets bopæl mellem sig. Men – barnet vil fortsat kun have én folkeregisteradresse.

Det er ikke et krav for delt bopæl, at barnet opholder sig lige lang tid hos forældrene eller at forældrene bor i nærheden af hinanden. Med den delte bopæl vil det alene være den fælles forældremyndighed, der er rammen for samarbejdet.

I en aftale om delt bopæl vil det være muligt at indsætte en betingelse om, at forældrene bor indenfor et bestemt geografisk område.

Hvis forældrene på et tidspunkt bliver uenige om den delte bopæl, kan aftalen ophæves ensidigt af den ene forælder – næsten så let som at ”knipse med fingrene”. Barnet vil herefter fortsat have ”delt bopæl” indtil der er en ny aftale eller afgørelse om bopæl, men fortsat kun én bopælsregistrering.

Det er åbenlyst, at lovgiver har øje for, at mange af ”knasterne” hos skilsmisseforældrene skal findes i uenighederne om barnets bopæl.

Dels fordi det at ”afgive” bopælen kan være en svær følelsesmæssig beslutning, som kan være vanskelig at skulle træffe, når bølgerne går allerhøjest. Dels fordi der med barnets bopæl følger nogle økonomiske fordele (mulighed for offentlige ydelser).

Om den delte bopæl og det ligeværdige forældreskab blot er ”noget vi leger” eller om det kommer til at have en positiv virkning på børnene, det kan vi kun gisne om.

Vi kan til gengæld være bekymrede for, om der med loven skabes nogle forventninger hos forældrene, der ikke kan indfries senere i systemet. Ved uenighed om bopælen skal dommeren nemlig tage højde for barnets bedste og ikke tage hensyn til en ligestilling af de to forældre (og dermed heller ikke, at der har været delt bopæl).

Så kogt helt ned, så kan man med rette frygte om de ”nye kampe” nu drejer som om bopælsregistrering i stedet for bopælsretten.

De nye tiltag byder vi velkommen – men det er et forældreansvar at sikre, at ens børn kommer så trygt og godt igennem en skilsmisse som muligt – det kan en lovgivning aldrig sikre.